afspil video

Skriveworkshop

med Ditte Stensballe

SKRIVEWORKSHOP
med forfatter Ditte Steensballe

Hvordan fanger man en tanke med ord, så den udtrykker eksakt det, man vil sige?

Ideer er en lusket størrelse, de kan ikke tvinges frem, men man kan gøre et forsøg.

Hvordan kommer man i gang?
Hvordan arbejde med en sætning, en historie, til man ved, det er præcis sådan, den skal være?

Der findes ingen monumentale sandheder om det at skrive, men jeg giver mit bud på, hvordan det lader sig gøre at komme i kast med sit stof. Det gælder om at finde ud af, hvad der virker for én. Finde en åre og lade den bløde.

Ord er en slags koder, vi kaster i mellem os. Et eneste ord, “landkort”, for eksempel, gør, at et billede dukker op i ens hovede. Alt afhængigt hvilket minde, man har med “landkort.”

Ordforråd kan udbygges hele livet. Talentet for at skrive ligger måske snarere i at være opmærksom på, hvad man oplever.

I workshoppen arbejder vi med skriveøvelser, der sætter gang i skriveriet, vi hører musik, ser på billeder og taler om faser i skriveprocessen, hvor vigtigt det er ikke at være for kritisk og dømmende, når man skal frembringe sit stof. Acceptere, hvis der kommer noget umiddelbart ubrugeligt på papiret, før en god sætning ser dagens lys.

At skrive og fortælle historier er en måde at forstå sig selv, sine omgivelser og relationerne til verden. Historierne bringer i bedste fald klarhed over vores liv, sammenhæng i kaos.

Det er ingen forudsætning, at du har skrevet før, du skal bare have lyst til at skrive.

Hvis du er interesseret i mit kursus, så send mig en mail på dittesteensballe@gmail.com  – så finder vi en dag, der passer os alle. Kurset varer ca. 3 timer per gang.

Om forfatteren:
Født 1971, har udgivet en række skønlitterære bøger siden 1999 på Forlaget Lindhardt og Ringhof. Fik i 2007 Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.

Bedøm dette kursus

Skriveworkshop

900.00 Kr.

København DK
Vis vej
Ditte Stensballe
Ditte Stensballe
Ditte Stensballe. Født 1971, har udgivet en række skønlitterære bøger siden 1999 på Forlaget Lindhardt og Ringhof. Fik i 2007 Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat.

Tidspunkt

Hvis du er interesseret i mit kursus, så send mig en mail på dittesteensballe@gmail.com  – så finder vi en dag, der passer os alle.